Historien om Kawasaki sko – Den danske sko med det japanske navn

 

Hvis du er pige eller kvinde, så har du med stor sandsynlighed enten ejet eller stødt på Kawasaki sko flere gange i dit liv. Den simple gummi og kanvas sko, som har en del ligheder med den mere kendte Converse All Star sko, men du vidste sikkert ikke, at Kawasaki var et dansk mærke, og at skoen var designet og lanceret af nogle danskere. For navnet antyder jo noget helt andet, og derfor bliver de fleste overrasket, når de høre om skoens oprindelse.
Og for at det ikke skal være løgn, så er der faktisk mange flere ting, som vil overraske dig ved Kawasakis skoens historie. For selvom den generelt har været en lang succes historie, så har der også været nedture, som har været til at mærke. Men skal vi ikke starte ved begyndelsen…

Kawasaki skoens historie – Fra sport til trendy modesko

Kawasaki er kommunist skoen, som endte med at blive den mest sælgende sko model i Danmarks historie. Det hele startede i starten af 1970´erne, hvor to danskere ville lave den perfekte badmintonsko. De kunne ikke finde nogle gode mærker og modeller på markedet, og derfor besluttede de, at lave deres eget sko mærke.
Med lidt inspiration fra Converse, som det også blev omtalt i starten af indlægget, så kom Kawasaki skoen til verden. En gummisål med en kanvas top. En lav sko i stil med Converse OX, dog med sit eget design og pasform.
For at holde omkostningerne nede, og fordi de bedste fabrikker på daværende tidspunkt lå der, så blev produktionen sat i gang i det forhenværende Tjekkoslovakiet. Og der er de så blevet produceret lige siden, selvom landet efter murens fald blev til Tjekkiet.

1970´erne – Badmintonsko og sportssko

Som tidligere omtalt, så blev Kawasaki skoen opfundet, fordi grundlæggerne så et hul i markedet for badmintonsko. Så i 1972 så Danmarks nye kommunistiske badmintonsko dages lys. Den blev en succes allerede fra dag et, og den første produktion af sko var udsolgt på rekordtid. Derfor blev skoen sat i fast produktion på fabrikkerne i Tjekkoslovakiet.

Skoen blev populær, og derfor blev den også brugt til andre sportsgrene i løbet af 1970´erne. I takt med at skoen blev udbredt i det danske land, så fik trendsætterne også øjnene op for den danske version af Converse.

1980´erne – Diskosko

Og det førte til, at Kawasaki i 1980´erne blev en diskosko. Den var ude i modemiljøet, som dengang var meget anderledes end idag, men mange yngre mennesker gik i de populære kanvas sko, og de var flittigt benyttet til diverse halbal og på diskoteker.
Derfor fik den også kælenavnet diskoskoen.
Men som med alle andre trends, så har de en ende, og det måtte Kawasaki også erkende.

1990´erne – Krisens årti

Efter to årtier i træk med op ad gående salg og efterspørgsel, så oplevede Kawasaki et voldsomt fald i salget i 1990´erne. Trenden havde toppet, og det var pludselig ikke smart og moderne længere, at rende rundt i kanvas sko.  Converse oplevede præcis den samme tilbagegang det årti, hvilket næppe var tilfældigt. For begge mærker var blevet hypet helt vildt, og nu var det tid til forandring.
Derfor blev det nogle hårde år, hvor fokus i høj grad blev sat mod eksportmarkederne og nye markeder. En satsning som senere skulle vise sig at være guld værd!

Nullerne (2000-2010) – Succes på hjemmemarkedet og eksportmarkederne – Modesko

Det hårde og målrettede arbejde, som der blev lavet i 1990´erne bar frugt i det nye årtusinde. For ikke nok med, at Kawasaki igen blev moderne på det danske marked, så oplevede mærket også en sindsyg vækst på flere andre markeder. Især Japan, Italien og Frankrig på kæmpe eksportmarkeder, hvor alle bare måtte eje den danske kanvas sko.
Faktisk var efterspørgslen i flere år så høj, at alt hvad Kawasaki kunne producerer af sko, de blev revet ud af deres lager. En succeshistorie, som ingen turde håbe på, men som blot bekræfter, at det var en klassisk modesko, som blev designet i Danmark i 1972.
Selvom efterspørgslen på grund af finanskrisen gik tilbage i slutningen af årtiet, så er Kawasaki stadigvæk super moderne, og mærket er repræsenteret på de fleste markeder i Europa. En succeshistorie som Danmark kan være stolt af, da Kawasaki er en eksportvirksomhed i en liga for sig selv.

2010-? – Succes i fremtiden?

Hvordan fremtiden bliver for Kawasaki, det er svært at spå om. Men kigger man på mærkets historie, så vil det være oplagt at sige, at der snart kommer et par mindre stille år, før mærket igen vil boome både i Danmark, men også på mange af markederne rundt omkring i verden.
En ting er ihvertfald sikkert. Den simple gummisko med kanvas top er kommet for at blive. Og den vil i fremtiden kommer til at stå i mange piger og drenge, kvinder og mænds garderobe, som en hverdagssko.

Fra low til high til low og high

Kawasaki startede med at lave den klassiske low sko, som er en gummisål med en lav kanvas top. Den mindre til forveksling om Converse OX. Det var også denne, som gjorde Kawasaki populært og moderne i 1970´erne.
Men siden da er der kommet flere skotyper til. Blandt andet en High model, som minder meget om Converse All Star. Dog med Kawasakis helt eget snit og stil. Denne model er især populær til drenge og mænd, og den har vundet meget frem efter lanceringen.

Ud over disse to standard modeller, så kommer og går der løbende nye skomodeller i Kawasakis kollektioner, men de fleste holder kun i en begrænset tid. For det folk forbinder med Kawasaki, det er de to klassiske modeller. Derfor har Kawasaki også været meget smarte og innovative, og firmaet er begyndt at lave de to best sellers i mange forskellige farve designs og farver. På den måde er sortimentet af sko blevet meget større, men det er stadigvæk indenfor de to modeller, som mærket er kendt for.

Find de trendy Kawasakis

Tidligere kunne du nærmest gå ind i hvilken som helst skobutik og finde Kawasaki skoene stående let tilgængelige – sådan er det desværre ikke helt længere. Trods skoene stadig er ret populære, så kan det faktisk være en udfordring at finde dem på en slingretur ned ad gågaden. Men heldigvis er udvalget stort på internettet.

Kawasakis officielle hjemmeside kan du se de nye og smarte modeller i alverdens farver og designs. Her kan du også finde deres limited editions, når de har sådan nogen på markedet. Selvom skoene ikke dominerer i de fysiske butikker, er der mange muligheder for at købe dem online. Der er også penge at spare, da det ikke kun er skomodellerne, der svinger mellem low og high – for ligesom farverne er mange, så er priserne det også.

For at finde et stort udvalg af Kawasaki sko fra mange forskellige webshops, så kan du tage et kig på Katoni. Der har du mulighed for at søge specifikt på den farve, størrelse og de shops, hvor du kan spare flest penge på dine nye sko. På E-shoes finder du ligeledes et stort udvalg til både børn, kvinder og mænd. Og mon ikke Kawasaki skoene bliver ved med at være populære mange år endnu?

 

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *