De fleste kender Converse, fordi Converse All Star er en af de hotteste mode sko for tiden, og har været det i over et årti. Men det er de færreste, som kender historien bag dette mode fænomen, som faktisk har sin oprindelse i begyndelse af det 19. århundrede. Converse er historien om en mand, og hans passion for gummi sko, som kom til at påvirke hele verden. Et simpelt design og et simpelt produkt, som kom til at ændre sko moden for altid. Men Converse er også historien om et mærke, som har levet en turbulent tilværelse fra toppen af verden til bunden.
Og det er faktisk ikke alt. For Converse var en amerikansk drøm. Et amerikansk mode ikon produceret i USA. Men verdens største sportsbrand overtagelse af Converse blev ikke starten på en ny succes, men det fik derimod sindene hos mange trofaste kunder i kog. Converse er og bliver det perfekte eksempel på et kendt modebrands op- og nedture på godt og ondt!

Historien om Converse All Star og Chuck Taylor

Marquis Mills Converse grundlagde i 1908 firmaet Converse Rubber Shoe Company i Malden, Massachusetts USA, hvor hovedkvarteret også ligger den dag i dag.
Firmaet var blandt de første, som begyndte produktionen af sko med gummisåler, og allerede i 1910, blot 2 år efter grundlæggelse, producerede Converse 4000 par gummisko om dagen, hvilket var meget dengang. I starten var det vintersko til mænd, kvinder og børn, som blev produceret, men i 1915 begyndte produktionen af de første sportssko, primært målrettet tennis. Det var dette tiltag, som blot to år senere skulle ændre verden for altid. For i 1917 lancerede firmaet en sko med gummi sål og kanvas top, og den fik navnet Converse All Star. Skoen var special designet og målrettet professionelle basketball spillere, og det var også en basketball spiller, som skulle gøre skoen kendt i hele USA!

Mange vil mene, at Converse Rubber Shoe Company allerede var en succesfuld virksomhed, men All Star skoen skulle vise sig, at blive firmaets fremtiden. Men det var først i 1921, at All Star skoen for alvor begyndte at blive et hit. Den havde indtil da solgt nogenlunde, men da den tidligere NBA stjerne Charles “Chuck” Taylor blev ansat som sælger og ambassadør, så eksploderede salget på en måde, som det aldrig var set tidligere.
Taylor blev ansat af Converse, hvor han solgte Converse sko i de områder, hvor han underviste i basketball på hans basketball skoler. Taylor var en passioneret basketball spiller, og han elskede at lære fra sig. Derfor var elskede alle hans basketball skoler, hvor han personligt underviste high school eleverne i de grundlæggende ting i basketball. Sideløbende med at han underviste, solgte han Converse All Star sko til elever og butikker i området, hvor han underviste. Taylor elskede All Star skoen, fordi den var ny og revolutionerende, hvilket også gjorde, at han selv hele tiden kom med forslag til forbedringer.
Grundlæggende så var Taylors ide, at gøre skoene mere fleksible, men også at gøre skoene mere støttende. Desuden ville han indarbejde en patch, som skulle støtte anklen. Med andre ord, så forsøgte Taylor at skabe datidens mest perfekte basketball sko.

Allerede i 1923 besluttede Converse at sætte “Chuck” Taylors navn på ankel patchen som tak, for den engagerede indsats, som han havde udvist, både når det gjaldt salget af All Star sko, men også når det kom til forslag til forbedringer. Skoen skiftede desuden navn til Chuck Taylor All Stars. I 1930´erne blev hans signatur også påsat ankel patchen.

Under anden verdenskrig var Taylor fitness instruktør for den amerikanske hær, hvilket han udnyttede til at afsætte endnu flere sko. Faktisk blev Converse sko den “officielle” sneaker for den amerikanske hær takket være Taylors ihærdige salgsindsats.

Taylor var meget passioneret omkring salget af Converse sko, og salget eksploderede. Han kørte fra by til by, og han solgte sko efter undervisningen. Desuden promoverede han selv skoene, ved at gå og spille i dem. Taylor brugte det meste af sit liv på at køre USA tyndt i sin hvide Cadillac, hvor baggagerummet var fyldt med Converse sko.

I 1962 lancerede Converse modellen Oxford, som er en low-cut model af All Star skoen. Eller sagt på en anden måde, så cuttede Converse skaftet af All Star modellen, og gjorde den mere sporty og sommeragtig. Den fik senere tilnavnet OX, hvilket også er det navn, som den går under den dag i dag.

I 1968 trak Taylor sig tilbage efter 47 års tro arbejde. Desværre døde han allerede året efter i Juni i 1969, dagen før sin fødselsdag,  af et hjertestop.

Converse All Star indtager USA

Med Charles “Chuck” Taylor som super sælger og ambassadør, gik Converse fra at være et ukendt mærke i USA til på få år at være det hotteste sportssko mærke. Men det stoppede ikke her. For ledelsen i firmaet kunne se et potentiale i mode verdenen også. En verden som på daværende tidspunkt, så meget anderledes ud, end den vi kender idag. Men potentialet var tydeligt, og derfor gik Converse igang med også at gøre Chuck Taylor All Star skoen til en dagligdags sko.

Indenfor basketball fortsatte salget med rekord fart. Alle spillede brugte All Star sko uanset, om de spillede på high school hold, på college hold eller om det var professionelle basketspillere. Converse sko var et must.
I 1966 havde Converse hele 80% af sneakers markedet i USA indenfor sport- og fritidssko, og hele 90% af markedet indenfor basketball sko. Aldrig tidligere havde et firma siddet på så stor en andel af markedet. Men intet varer for evigt, hvilket Converse få år senere måtte indse.

Nedturen rammer Converse

Fra at være det største og vigtigste sportsskomærke i USA, med total dominans på skomarkedet, så blev Converse pludselig udfordret af nye og moderne konkurrenter. Mærker som Nike, Adidas og lidt senere Reebok lancerede nye, moderne og radikalt anderledes sportsko, som var Converse overlegen på alle områder. De nye konkurrenter var meget mere målrettet og niche orienteret, end Converse havde været i mange år, og det kom som en stor overraskelse for firmaet. Fra at være den største spiller indenfor sportsko, så var Converse pludselig mange år bagefter, da der ingen udvikling havde været indenfor firmaet sko.
Der var kun kommet en model yderligere til sortimentet, nemlig OX, men både Nike og Adidas lancerede større kollektioner.

Krisen tog hårdt på Converes, og den medførte også flere strategiske dårlige beslutninger fra ledelsens side. Beslutninger som skulle få katastrofale konsekvenser mange år senere.

Converse kunne ikke få bid i basketball markedet på samme måde som tidligere, og mærket blev mere og mere et mode og subkultur brand. Fra at være et mærke som producerede sportsko, så var selvsamme sko nu en modesko. Designet og pasformen var den samme, som den Taylor fik skabt i 1920´erne.

I 1992 havde Converse 75 års fødselsdag, og det blev fejret med maner. For samme år rundede firmaet 500 millioner solgte par Chuck Taylor All Star sko globalt. Men krisen kradsede stadigvæk i kulisserne i det kendte mærke. Gælden steg og steg, og salget ville ikke nå tidligere tiders højder.

Som konsekvens af de økonomiske problemer lukkede Converse i 2001 sine amerikanske fabrikker, og hele produktionen blev flyttet til  Asien. Dette skabte kaos og vrede blandt mange Converse fans og brugere. For mærket var “the American dream” made in USA, og mange mente ikke, at det ville være det samme, hvis skoene blev produceret i Asien.
Der var mange protest demonstrationer i USA og flere andre lande, men faktum var bare, at udflytning af produktionen var eneste måde, at rede den gamle sko producent.

I 2002 rundede Converse 750 millioner solgte par Chuck Taylor All Star sko i 144 forskellige lande. En imponerende bedrift, men firmaet var i dyb dyb krise. Kontoen var tom, og gælden blev ved med at vokse. Faktisk blev Converse holdt kunstigt i live af de banker, som firmaet havde lån hos. Ingen ville lukke det kendte mærke, men alle var enige om, at der skulle ske noget drastisk, hvis sko mærket skulle overleve på sigt.

Desværre var udflytning af produktionen ikke nok, og i 2003 blev Converse Rupper Shoe Company solgt til Nike Inc for $305 millioner.

Nye tider hos Converse

Efter mange års hård kamp med økonomiske problemer, var det nye tider, da Nike købte Converse. Firmaet struktur blev ændret, og der blev sat gang i nye kampagner. Desuden tilførte Nike nytænkning og innovation til den gamle sko producent.
Mange boycuttede stadigvk Converse efter udflytningen af produktionen, men det var tydeligt, at Nike havde en plan for, hvordan Converse igen skulle blive et mega hot sko mærke.
Den største frygt hos mange Converse fans var, at Nike ville ændre designet på den elskede Chuck Taylor All Star sko, og gøre den mere kommerciel og poppet. En frygt som var ubegrundet, da Nikes ledelse havde set skoens kæmpe salgs potentiale, hvis blot de rette reklamefremstød blev lavet.

Faktisk overtog Nike Converse på et tidspunkt, hvor salget var stigende, og hvor mærket oplevede en popularitet i mange subkulture verden over. Også den mere mainstream mode havde fået øjnende op for skoen fra 1917.

I 2005 lancerede Converse sin første tøj kolletion samtidig med lanceringen af John Varvatos og Dwyane Wade signatur kollektionerne. De første basketball signatur linier siden Chuck Taylor All Star debutten i 1923.

Salget voksede igen hastigt, og i 2008 kunne Converse fejre 100 års fødselsdag på toppen igen.

Converse og rock musikken

En af de subkulture, som altid har haft Converse, som en del af outfittet, det er rock musik miljøet. Den tynde gummisål med den rå kanvas top har passet perfekt med rockmusikkens lidt rå og maskuline stil. En stil som igennem tiderne har varieret en smule, men som har haft en fast cirkulation, omkring det lidt streetagtige og maskuline look.

Converse har erkendt, at denne subkultur igennem tiderne har været en af de trofaste og loyale kunder, og derfor blev Converse i 2009 officiel partner af Ruisrock og Roskilde festivallen. Både som en tak til de loyale kunder, men også fordi at Converse gerne ville involverer sig med en af mærkets kernekunde grupper.

Flere andre subkulture verden over, har haft Converse som et af de foretrukne sko mærker, men ingen har været så loyale som rock musik miljøet, både i Europa, men også i USA.

Converse Chuck Taylor All Star Hi sneakers

The Original and best om man vil. Dette var skoen, som startede det hele, og det er stadigvæk den sko model, som er et af Converses største og stærkeste varemærker overhovedet. Den har fået tilnavnet Hi, da den har højt skaft imodsætning til OX modellen, som er beskrevet senere.
En sko med en gummisål og en top af kanvas. Så simpelt kan en modetrend gøres, og Converse har om noget formået at indtage verdenen. Mærket hitter igen, og All Star er super moderne både til kvinder og mænd.
Oprindeligt blev All Star kun lavet i sort.  I 1947 blev en hvid variant lanceret, og det var først i 1960´erne, efter hårdt pres fra basketball holdene i NBA, at All Star skoene blev lavet i mange forskellige farver.
Idag kan du købe Converse All Stars i alverdens farver. Skoen findes også i en læder udgave, og der kommer jævnligt nye mønstre og prints på markedet. Der har aldrig nogensinde før været så mange valgmuligheder, når det gælder farver og varianter.

Converse Chuck Taylor All Star Light Hi sneakers

Da All Star skoen er en unisex sko, hvilket betyder at den er både til mænd og kvinder (den laves dog i en dame- og herre udgave, som er tilpasset kønnenes fodstørrelse og facon), så har der været mange ønsker om, at få en mere feminin udgave. Mange mente nemlig, at den originale All Star sko var maskulin og rå.
Resultatet af disse ønsker er All Star Light Hi. Imodsætning til den originale All Star sko, så er sålen tyndere, og skoen har fået et mere feminint design. Der er blandt andet lavet blødere kurver omkring anklen og hælen.
Light Hi laves også i en læder udgave, og den fås i alverdens farver. Ligesom originalen.

Converse All Star OX

Converses anden sko model, som blev lanceret i 1962 under navnet Oxford. Efterfølgende har den fået navnet OX. Imodsætning til de to andre All Star modeller, så er OX uden et højt skafte. Skoen er meget mere sporty, og den er tydeligvis målrettet andre sportsgrene end basket.
Den har samme pasform, som de andre All Star, men det manglende skafte gør, at den er oplagt som sommersko, da den er mere luftigt og let. Den laves idag i alverdens farver, og den fås også i en læder udgave.
OX har været en stor succes, men modellen kan på ingen måde sammenlignes med Chuck Taylor All Star, når det gælder popularitet eller salgstal.

Billige Converse All Star sko

Converse All Stars popularitet har medført, at flere webshops, supermarkeder og butikker generelt har fået øjnene op for, at skoene er en genial kampagnevare. For skoene trækker kunder til i stor stil, og alle jagter de moderne sko til den laveste mulige pris.
Derfor har blandt andet Bilka og Føtex flere gange kørt All Star sko til langt under vejledende salgspris. Til stor irritation for de autoriserede forhandlere og Converse selv.
Selvom Converse har forsøgt at dæmme op for slagtilbud eller billige All Star sko, så er det indtil nu ikke lykkes. Skoene er ofte på tilbud, så mangler du et par Converse sko, så hold øre og øjne åbne, da der er mange penge at spare. Ofte helt op til 50% af vejledende salgspris!

Falske Converse sko – Converse kopier

Converse har siden starten af det nye årtusinde haft store problemer med kopier af især All Star skoen. Grundet den store efterspørgsel, så har både supermarkeder og andre butikker forsøgt med lys og lygte forsøgt at skaffe sko. Det har resulteret i, at der er opstået et parallelmarked. Et stort marked med falske sko.
For når udbuddet er lille, og efterspørgslen er stor, så opstår der et luftrum, som indenfor mode verdenen altid udfyldes med falske varer. Og dette har ramt Converse.
Kopier af Converse produceres typisk i Kina eller Singapore, og sendes derefter i en container til en af de store havne i Europa. Rotherdam er en af de meget benyttede, hvilket også kan ses på mængden af kopivarer og falske produkter i Holland. Der kommer mange kopivarer ind via Rotherdam.
Herefter ryger skoen ud via netværks. Enten bliver de splittet op, eller også er der købere til hele containerlæs af All Stars.

I mange europæiske lande har supermarkeder desværre solgt disse sko, og det har resulteret i en del sager, hvor Converse har forlangt erstatning på grund af den krænkelse af deres varemærke, som dette har medført. I de senere år er alle dog blevet opmærksomme på problemet, og derfor ser du ikke fake Converse i supermarkederne mere. Men falske Converse sko er stadigvæk i omløb i stor stil. Idag sælges store mængder via sider som Ebay og Amazon, men også på webshops. Det er webshops som typisk har hjemme i Asien, og som sender varerne fra Asien. Selve shoppen kan sagtens være på et lokalt sprog, som f.eks dansk, men lager og administration, hvis man kan tale om dette, det er typisk i Kina, Hong Kong eller Singapore.

Så pas på med at købe billige Converse All Stars på nettet fra webshops. Du kan risikerer, at du handler i en sådan shop, hvis du ikke kigger dig for. Herunder er to gode guides til, hvordan du undgår sådanne shops, samt en til hvordan du spotter fake Converse sko.

 

Som du kan læse af ovenstående artikel, så har Converse en lang og mindeværdig historie, som har budt på både op- og nedture. Men mærket har eksisteret siden 1917, men det er med få succesrige produkter.
Chuck Taylor All Star sneakers er fortællingen om myten, tidløs, men samtidig  tidens hotteste sko. Lav eller høj, i kanvas eller læder, ensfarvet eller flerfarvet, neutral eller iøjefaldende, Converse All Star findes i en farve til alle fans og elskere!

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.8/10 (9 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 2 votes)

Converse – Historien om All Star skoen, 8.8 out of 10 based on 9 ratings