Sorel vinterstøvler er nogle af de bedste på markedet

 

Når det kommer til vinterstøvler, så er Sorel blandt de bedste sammen med mærker, så som Timberland, UGG, Merrell mm. Men hvorfor er det, at Sorels vinterstøvler er så gode? Hvordan er Sorel vinterstøvler lavet? Hvor kommer mærket fra? Og hvordan er mærkets historie? Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, som dette indlæg vil forsøge at besvare.
For et eller andet må Sorel gøre rigtigt, siden mærket er så populært. For Sorels vinterstøvler er bestemt ikke blandt de billigste. Faktisk er der tydelige paralleller mellem Sorel, og den canadiske jakkeproducent Canada Goose, men det kommer vi ind på senere.

Historien om Sorel og Sorel vinterstøvler

Kaufman Rubber Co. blev grundlagt i 1907 af Jacob Ratz Kaufman i Ontario Kitchener, Canada. Selve fabrikken åbnede i 1908, hvor 350 ansatte producerede gummi sko til både hjemmemarkedet og eksport.
I 1954 var firmaet pioner indenfor “slush-molding” af vandtæt fodtøj fra polyvinylchlorid (PVC), bedre kendt under navnet Showertogs. Og det var derfor, at Kaufman også begyndte at producere læder arbejdsstøvler.
I 1959 blev mærket Sorel introduceret, og mærket dækkede over læder arbejdsstøvler og læder vinterstøvler. Sorel skulle senere vise sig, at blive det mest succesfulde mærke i Kaufmans portefølje.
I 1964 skiftede Kaufman Rubber Co. navn til Kaufman Footwear Ltd. I 1973 skiftede firmaet igen navn til Kaufman Footwear Inc. Hver gang en ny generation overtog styringen af Kaufman, så skiftede firmaet navn. Men Kaufman Footwear Inc. hed firmaet indtil konkursen i 2000.

Igennem årene opkøbte Kaufman flere skoproducenter og mærker, og firmaet udvidede hele tiden porteføljen af sko mærker samt produktionsfaciliteter. Firmaet ejede primært fabrikker og mærker i Canada og USA.

Følgende mærker var blandt andet i Kaufmans portefølje:

– Sorel
– Gander
– Fraser
– Black Diamond

Det var dog Sorel, som uden tvivl var firmaets bedst sælgende mærke. Sorel vinterstøvler var populære både i hjemlandet Canada, men også på mange eksportmarkeder, fordi støvlerne var meget varme og unikke. Der var meget få konkurrenter, som kunne hamle op med Sorels støvler, og mærket voksede og voksede bare med årene.

I 2000 gik Kaufman Footwear Inc. konkurs. Den amerikanske outdoor og sportswear producent Colombia Sportswear Co udnyttede muligheden, og købte Sorel mærket ud af konkursboet. Colombia fik alle rettighederne til Sorels trademarks mm, og firmaet førte herefter det canadiske skomærke videre.
Oprindeligt blev Sorel støvlerne produceret i Canada af Kaufman Footwear Inc, men efter konkursen blev store dele af produktionen flyttet ud, og Sorel produceres idag i flere lande.
Faktisk har Colombia øget salget af Sorel støvler, og mærket har aldrig været større end nu. Det er især takket være Colombias enorme netværk af forhandlere i over 75 lande, som har kunne booste salget og udbredelsen af Sorel.
Sorel er blot et af flere mærker, som Colombia har opkøbt siden 2000. Idag har Colombia Sportswear Co en del mærker i porteføljen.

Hemmeligheden bag Sorels vinterstøvler

Mange har igennem tiderne forsøgt at aflure Sorels hemmelighed. For hvorfor er de canadiske støvler så gode og eftertragtede?
Svaret er faktisk meget simpelt. Et godt håndværk kombineret med gode kvalitets materialer og designs. Så har du et par Sorel vinterstøvler eller fodtøj.
Men selvom opskriften lyder meget enkel og lige til, så er der ikke mange, som har kunne opnå samme succes som Sorel.

De fleste Sorel støvler og sko er lavet af læder. Læder som er hærdet, og dermed er blevet vandafvisende. Det kombineres med ruskind eller andre materialer, som også er vandafvisende. På den måde sikre Sorel, at alle støvler og sko er vandtætte.

Vinterstøvlerne er isoleret med foer, som gør dem varme og behagelige at gå i, når det er koldt udenfor. Mange støvler til kvinder er desuden med en pels kant, som ingen funktion har, men blot er der for pynten og designets skyld. Sorel har nemlig opdaget, at jo mere feminine støvlerne er, jo flere kvinder kan de få til at købe dem. Så der kæles for de små detaljer.

Støvlerne og skoene består af en solid og slidstærk gummisål, som laves efter Kaufmans gamle metode. Det sikre  at sålene både er skridsikre, hvis du foreksempel går på is eller andet glat, men også at foden er godt isoleret imod kulde fra jorden eller underlaget.

Slutteligt så er der kælet for designet, så selvom det er vinterstøvler, som har den funktion, at de skal holde fødderne varme og tørre, så ser de samtidig moderne og eksklusive ud.

Sorels kollektioner består idag af følgende skotyper:

– Sorel vinterstøvler
– Sorel støvler
– Sorel sandaler
– Sorel sneakers
– Sorel ballerinas
– Sorel hjemmesko
– Sorel innerboots

Canada Goose og Sorel har mange ting til fælles

Hvis du kigger på de to canadiske mærker, Canada Goose og Sorel, så har de faktisk utrolig mange ting til fælles. Ud over at begge mærker er fra Canada, så er begge mærkers produkter opbygget på samme måde. Om det er den hårde canadiske natur og vinter, som er årsagen til dette, det må stå hen i det uvisse, men det er alligevel et sjovt sammentræf.

Begge mærker har skabt nogle produkter, som er blandt de varmeste indenfor deres branche. Begge mærker er desuden anbefalet til polarekspeditioner, og begge mærker benyttes f.eks af det canadiske postvæsen mm.

Canada Goose og Sorel er begge mærker, som ligger i den dyre ende i hver deres branche. Men selvom begge mærker ikke er billige, så er de meget populære, og de sælger begge mange varer både i Canada, men også i resten af verden. Begge mærker sælges på deres funktionalitet, hvilket vil sige, produkternes evne til at beskytte kroppen mod kulde.
Begge mærker er ligeledes meget klassiske i designet, og de bliver derfor ikke umoderne fra den ene sæson til den anden. Faktisk kan en Canada Goose jakke sagtens holde mange sæsoner, og det samme gælder et par Sorel vinterstøvler. Så selvom priserne er høje, så kan du faktisk spare en del penge på den lange bane, hvis du investerer i et par Sorel støvler.

Slutteligt så benytter de begge lokale dyr, enten som logo eller i markedsføringen. Canada Goose bruger den canadiske gås, coyote ræven og isbjørnen, mens Sorel bruger isbjørnen.

 

Du kan læse mere om den perfekte vinterstøvle HER

 

 

 

Loading Facebook Comments ...

3 thoughts on “Sorel vinterstøvler er nogle af de bedste på markedet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *