Vi har tidligere omtalt forskellen på pumps og stiletter, og i det indlæg blev forskellene på de to skotyper behandlet. Det er dog ikke sidste gang, at vi skal snakke om pumps og stiletter, for dette indlæg handler også om de to moderne skotyper. Dette indlæg vil dog omhandle de modetrends, som der pt er indenfor pumps og stiletter, eller pump stiletter, som de jo også kaldes.

Pumps og stiletter er mange pigers foretrukne fodtøj, når de skal i byen eller til finere arrangementer. Men hvilke farver skal stiletterne have, og har farvene overhovedet nogen betydning? Det ser vi nærmere på i dette indlæg, som kommer til at omhandle de farverige pumps og stiletter.

Sorte pumps og sorte stiletter

Sort er en meget klassisk farve, når det gælder fodtøj. For du kan stort set altid tage sorte stiletter eller støvler på uanset, hvad farve dit tøj har. For sort fodtøj har det med at blive meget neutralt, og det fjerner ikke fokus fra resten af beklædningen.
Det er måske derfor, at sort fodtøj er så populært.

Ligesom ved tøj, så slanker sorte sko også. Især når det er pumps, stiletter eller ballerina sko. De får ben og fødder til at se mindre ud, og sort fremhæver de lækre former og kurver på fodden. Så der er helt sikkert mange fordele ved sort, plus at sort er en sexet farve. Især når det er sort fodtøj med shiny effekt. Så bliver det nemlig lidt råt og kinky, hvilket mange finder frækt og tiltrækkende.

Når du læser dette, så kan du sikkert nikke genkendende til, at du også køber sorte stiletter, fordi de bare ser godt ud, og de giver et sexet look 🙂

Røde pumps og røde stiletter

Røde pumps og røde stiletter er svære at dresse up, fordi de er meget iøjefaldende, og de dermed tager meget af opmærksomheden. Derfor kræver det den helt rette påklædning, hvis ikke stiletterne skal tage hele opmærksomheden.
Rød er som bekendt kærlighedens farve, og det er måske derfor, at Christian Louboutin har gjort den til mærkets kendetegn. For rød og f.eks sort skaber kontraster, som der både er spændende og livlige. De to farver passer utrolig godt sammen, og de giver et intens og spændende look.

Røde stiletter er blevet moderne i de senere år, primært fordi de skaber opmærksomhed omkring personen, som har dem på. Og da vi lever i en tidsalder, hvor alle gerne vil have meget opmærksomhed, så er flere og flere begyndt at gå klædt i farver, som automatisk skiller sig ud.

Det er især dyre mærker, som har haft stor succes med, at lave pumps og stiletter i rød eller rødlige nuancer, og det er helt sikkert en farve, som der er et publikum til. Men røde sko bliver aldrig en bestseller, selvom de er in pt.

Pink pumps og pink stiletter

Ligesom med rød, så fanger pink sko øjnene, og de giver meget opmærksomhed. Pink er en rigtig pigefarve, og alle lære helt fra fødslen, at prinsesser går i pink. Så det er ikke unaturligt, at flere og flere finder pink moderne og nyskabende.

I modsætning til rød, så er pink eller lyserød en farve, som er meget feminin, hvorfor den passer godt i den rigtige nuance til sko og fodtøj. For skoene bliver automatisk mere feminine, selvom det kun er farven pink, som der tilsættes.

Fordi skrigende farver er moderne idag, så er pink automatisk en farve, som bliver moderne. Men du skal bare huske på, at der findes mange former for pink, lige fra den meget neutrale til de helt skrigende nuancer. Så husk at vælge dit pink fodtøj med omhu, da skoene gerne skulle passe til din påklædning.

Guld pumps og guld stiletter – Sølv pumps og sølv stiletter

Guld og sølv er ædelmetaller, og derfor har disse to farver altid været meget eksklusive. Det er faktisk først i det nye årtusinde, at flere og flere begyndte at skifte holdning til guld og sølv, og at det blev mere accepteret, at gå i accessories eller sko med disse to farver. For tidligere var det farver, som var forbeholdt de rige, snobberne eller trendsetterne. Ikke den almene borger.

Selvom tiderne har ændret sig, så giver guld og sølv stadigvæk sko og accessories et ekstra pift. Skoene bliver lige en tand finere, og de ser automatisk lidt dyre ud, selvom det sjældent er tilfældet. Men hos de fleste mennesker ligger det stadigvæk i baghovedet, at guld og sølv er eksklusivt.
Derfor er det blevet moderne, at købe guld stiletter eller sølv stiletter, hvis man skal gøre lidt ekstra ud af sig selv.

Så vil du være ekstra elegant eller eksklusiv, så overvej stiletter enten i ren guld eller sølv, eller med detaljer i guld eller sølv.

Pumps eller stiletter i gul, grøn, blå, lilla mm

Hvis du absolut vil skille dig ud, så er pumps eller stiletter i ovenstående farver et godt valg. Det er alle atypiske farver, som fanger opmærksomheden, og som ikke er hverdags farver.

Derfor kan den rette påklædning i kombination med et par gule, grønne, blå eller lilla stiletter være cool og fedt. Men det kræver at farvespillet er der, for ellers kommer du mest af alt til at ligne en påfugl på afveje.

De nævnte farver er alle positive farver, som gør andre eller dig selv i godt humør, så selvom de er anderledes, så skal du ikke være afvisende overfor et par skrigende gule stiletter. For de udstråler meget sommer og sol, og det er jo noget, som de fleste kan lide.

Men du skal vælge disse charmerende farver med omhu, så kan du godt komme til at ligne ballets dronning 😉

Multifarvede pumps eller stiletter

I disse tider er mange farver moderne, og derfor er multifarvede stiletter selvfølgelig et hit. Enten en masse farver i et mønster, eller bare en flerfarvet stilet.
Et af de mærker, som har gjort multifarver meget populært, det er det italienske Missoni. Lige siden begyndelse har Missoni fokuseret på mønster og modeprodukter i mange farver. Og det er der kommet et mærke ud af, som aldrig har været større og mere populært end pt.

Der findes mange former for multifarvede stiletter. Herunder er listet et par af dem

  • Stribede stiletter
  • Stiletter med prikker
  • Stiletter med mønster
  • Stiletter i to eller flere farver

Det er meget en smagssag, hvilke af ovenstående typer, som folk kan lide. Men de har alle deres egen charme, og i de rigtige farvekombinationer, der kan det faktisk se mega godt ud.

 

Nu ved du lidt mere om de enkelte farver, og måske du vil tænke dig en ekstra gang om, næste gang du shopper sko og stiletter 🙂

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)

Farverige pumps og stiletter er tidens trend , 7.0 out of 10 based on 3 ratings